Pension kan være lidt af en jungle
Penlys CEO og co-founder, Kourosh Rasmussen, er enig i at, et jobskifte er en god anledning til at anlægge et helikopterblik på hele dit liv. Og da pension kan være lidt af en jungle for den almindelige forbruger, råder han til at starte med at tage ejerskab over dine egne data og skabe dig et godt overblik over dine aktiver: "Det kan du bl.a. gøre med Penlys digitale værktøjer, og med et godt overblik over økonomien, kan du bedre tage de beslutninger, der er rigtige for dig".
Ud over de fundamentale overvejelser om, hvordan dit liv skal se ud, er der dog også et par helt konkrete ting, du skal huske, når du mødes med en ny pensionsrådgiver. Jørgen Leschly Thorsted forklarer: "Du kan udnytte jobskiftet til at spørge dig selv, om nogle af de tidligere pensioner skal flyttes eller sammenlægges - og det behøver ikke nødvendigvis være hos den nye udbyder, der tilbydes gennem din arbejdsgiver. Alt afhængig af virksomhedens størrelse, kan der også være flere helbredskrav at opfylde, så det er vigtigt ikke at sige dine eksisterende forsikringer op, før de nye er på plads. Er du i tidsnød, kan man bede om at få mere tid. Og så skal du være opmærksom på, om du har en 60 års ret i dine eksisterende pensioner, for så er det vigtigt at få den rettighed med over i den nye ordning, så den ikke går tabt". 60 årsretten giver dig nemlig mulighed for at starte udbetalingen af din pension allerede som 60-årig, og det kan være godt, at have denne mulighed, hvis du f.eks. først kan få folkepension 72-årig. Bemærk, at folkepensionen først bliver udbetalt fra du officielt når pensionsalderen. Det betyder at dine privat opsparede pensioner, skal kunne dække dig økonomisk indtil du når folkepensionsalderen.