Pensionisttilværelsen er en livsfase, som mange ser frem til. Det er tidspunktet, hvor du kan nyde frugterne af dit arbejde og bruge mere tid på de ting, du virkelig holder af. Men for at opnå økonomisk tryghed og frihed som pensionist, er det vigtigt at have en velovervejet plan for, hvordan du bruger din opsparing.
Hos Penly oplever vi, at folk kan have svært ved at tage hul på opsparingen, som de har brugt hele livet på at bygge op. Derfor anbefaler vi, at du får lagt en plan for, hvordan du bruger din opsparing optimalt. I langt de fleste tilfælde vil der være en økonomisk gevinst at hente ved at bruge pengene i den rigtige rækkefølge.
Vi vil rigtig gerne give dig et præcist svar på hvilke penge, der skal bruges hvornår. Men faktum er, at det kræver en grundig analyse af din økonomi at give dig det rigtige svar. Der findes ikke en “one size fits all”. I denne artikel taler vi om de principper, der afgør rækkefølgen for, hvordan du skal bruge dine penge.
Hvilken tilværelse ønsker du som pensionist? Skal du blive boende i din nuværende bolig? Hvor mange penge skal du bruge i de kommende år? Skal du f.eks. rejse en eller flere gange om året? Skal familien med? Kommer der udgifter til din bolig inden for den nærmeste fremtid f.eks. et nyt tag, varmekilde eller skal bilen skiftes ud?
Det kan være en fordel at starte med at se på, hvad du har brug for økonomisk. Læg et budget baseret på dit nuværende forbrug og overvej, hvordan det vil se ud, når du bliver pensionist. Nogle udgifter vil naturligt falde fra, som f.eks. a-kasse, indbetaling til pension og transport til arbejde. Når det er gjort, kig på, hvilke udgifter, der vil blive større. Det kan være udgifter til fritidsaktiviteter, fordi du nu har mere fritid, end da du gik på arbejde eller måske vil du rejse mere? Når du kigger på dine økonomiske behov, skal du overveje, hvor længe du vil opretholde det forbrug. Måske mindskes ønsket om at rejse efterhånden, som du bliver ældre?
Nu er det blevet tid til at få overblik over husstandens samlede formue. Her skal du have alle værdier med som f.eks. pensionsopsparing, frie midler (f.eks. kontanter i banken, frie investeringer i værdipapirer) og evt. friværdi i bolig og sommerhus. Det er vigtigt at tage højde for skatter og afgifter, da beskatningsreglerne er forskellige alt efter, hvor du har placeret pengene. Ligesom det er vigtigt at overveje hvilken type pensionsopsparing, der er tale om f.eks. livrente (livsvarig pension), ratepension (ophørende pension), aldersopsparing, mv. Her er det især vigtigt for par at tage højde for, at man har sikret hinanden, den dag man ikke er her mere. F.eks. kan man dø fra en livrente, og dermed kan den tilbageværende ægtefælle være dårligt stillet. En ratepension og aldersopsparing arves af den, som står som begunstiget på pensionen. Står der ikke nogen som begunstiget, vil ratepensionen gå til ægtefællen. Har man ingen ægtefælle, vil den gå til ens livsarvinger. Inden vi går videre til at kigge på hvilken rækkefølge pengene skal bruges i, skal vi kigge lidt på de forskellige typer af indtægtskilder.
Aldersopsparing er en skattefri pensionsordning. Du får ingen fradrag ved indbetalinger, og du kan hæve din aldersopsparing, uden at du skal betale afgifter eller skat. Du kan hæve lidt af den eller det hele på én gang, alt efter hvad der giver mening for dig. Du skal dog være opmærksom på, at nogle steder kræver et fast gebyr for hver udbetaling. Aldersopsparing og afkastet af denne har ikke indflydelse på folkepensionstillægget. Dog bliver den modregnet i din efterløn eller din tidlig pension. Du må indbetale 8.800 kr (2023) om året til din aldersopsparing, men fra 7 år før din folkepensionsalder, må du sætte 56.900 kr., hvis ikke du har sat dine løbende pensioner (ratepension og livrente) i gang. Desuden betaler du kun PAL-skat (15,3 %) af afkastet.
Kapitalpension er blevet afløst af aldersopsparing. Den dag du vil hæve pengene på din kapitalpension, skal du betale 40 % i afgift. Kapitalpension fungerer på samme måde som aldersopsparing. Du kan hæve pengene helt eller delvist, alt efter hvad du har brug for. Kapitalpension modregnes heller ikke i folkepensionstillægget. Men den modregnes i efterløn og Arnepension.
Var du beskæftiget i perioden fra 1977-79 har du formentlig en opsparing hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Beløbet udbetales som en engangsudbetaling, på samme måde som en aldersopsparing.
Ratepensionen bliver som udgangspunkt udbetalt over 10 år. Har du en mindre opsparing i ratepension, kan det i nogle tilfælde betale sig at strække udbetalingerne over flere år, for at opnå mindre modregning i folkepensionstillægget.
Har du en meget stor opsparing i ratepension kan det vise sig at være en bedre idé at udbetale din ratepension på 10 år og dermed få intet folkepensionstillæg i den periode for derimod at få mere folkepensionstillæg i den øvrige pensionsperiode. Det kræver en konkret analyse at finde ud af, hvad der er det rigtige i dit tilfælde.
Livrente udbetales så længe du lever. Det kan ofte betale sig at sætte din livrente i gang, så snart du er gået på pension. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis du dør tidligt, er pengene tabt. Derfor er det vigtigt ikke kun at spare op på livrente, men også på ratepension, aldersopsparing og frie midler. Du kan læse mere om livrente hos Faglige Seniorer her.
ATP udbetales, når du når folkepensionsalderen og fortsætter livet ud. I nogle tilfælde kan det betale sig at lade ATP blive stående i op til 10 år. Dermed bliver udbetalingen ca. fordoblet. Læs med om udskydelse af ATP her.
Frie midler er de penge, du har stående i din bank, din aktiesparekonto eller på dit investeringsdepot. Generelt bliver frie midler beskattet højere end pensionsmidler. Til gengæld er det kun afkastet af dine frie midler der indgår i modregningen af dit folkepensionstillæg. Frie midler giver en fleksibilitet i hverdagen, og kan være med til at åbne op for flere muligheder for at optimere din samlede økonomi.
I forhold til din ejendom skal du overveje, om du vil have penge ud af ejendommen f.eks. med et nedsparingslån. Alternativt kan du overveje at gøre dit lån afdragsfrit, så du har flere penge at leve for. Husk på, at din bolig ofte vil stige i værdi, selv når du bor i den.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er én plan, der passer alle. Derfor vil vi til hver en tid anbefale dig at få en nedsparingsrådgivning, hvor du får et nøjagtigt budget og udbetalingsplan, der giver dig mest muligt udbetalt. I det følgende ridser vi principperne op for hvilken rækkefølge pengene skal bruges i.
Det kan ofte betale sig at bruge dine frie midler først, af den simple årsag, at de beskattes hårdest på afkastet. Dog skal du sørge for en buffer til hvis bilen skal på værksted og opvaskemaskinen står af. Husk igen at tage højde for listen med de fremtidige større udgifter, som du lavede i starten. Måske skal du overveje at gemme frie midler til disse udgifter? Der er vigtige undtagelser til dette, hvor det kan betale sig at udbetale nogle af dine pensioner f.eks. en stor ratepension på 10 år, for at undgå modregning i folkepensionstillæg i de efterfølgende år.
Det kan ofte betale sig at sætte dine livsvarige pensioner (livrente) i gang, når du går på pension.
ATP kan til gengæld med fordel udskydes op mod 10 år fra folkepensionsalderen, for at opnå en større livsvarig ydelse. Generelt bliver du belønnet højere ved at udskyde ATP fremfor din livrente.
Ratepension er det sværeste at sige noget generelt om. Den kan nogle gange være optimalt at udbetale den over en 10-årig periode tidligt eller sent i pensionsforløbet. Andre gange kan det bedre betale sig at strække den op til 30 år. Hvilken udbetalingsplan, der er optimal i dit tilfælde afhænger af, hvordan dine øvrige opsparinger ser ud.
Aldersopsparing, kapitalpension og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, kan du som udgangspunkt vente med at få udbetalt til så sent som muligt, så længe du kan undvære pengene i dit budget.
Endelig anbefaler vi, at du kigger på din ejendom. Vil du selv bruge en del af din friværdi ved f.eks. at optage lån eller sælge boligen? Eller måske ønsker du, at den skal gå videre i arv?
Som du kan læse, kan det hurtigt blive komplekst at komme frem til den optimale rækkefølge for udbetalingen af dine pensioner. Det bliver endnu mere komplekst, når man ser på et par, hvor begges pensioner har indflydelse på modregningen af folkepensionstilægget og hvor der skal tages hensyn til, at den længstlevende er økonomisk sikret, når den tid kommer.
Gå din seniortilværelse trygt i møde med overblik over økonomien og ro i maven. Bestil nedsparingsrådgivning i dag.
Du har sparet op til pension, siden den dag du satte din fod på arbejdsmarkedet. Det ligger så indgroet i os at spare op til pension, så når vi nærmer os den tid, hvor vi skal tage hul på vores opsparinger, oplever mange det som udfordrende. Ydermere er reglerne omkring pension og pensionstillæg komplicerede, hvilket resulterer i, at mange går glip af penge. Simpelthen fordi de bruger pengene i en uhensigtsmæssig rækkefølge.
Læs mereNedsparingsrådgivningen har givet mig et super godt overblik og en indre ro. Læs mere om, hvad Tove fik ud af rådgivningen.
Læs mere
Finansiel rådgiver hos Penly
John er uddannet merkonom fra Niels Brock og Exam. Assurandør fra Forsikringsakademiet. Han har mere end 30 års erfaring bag sig inden for forsikring og økonomi. John har blandt andet været rådgiver hos Codan, Danica, Pengeministeriet, Arvad Finanshus og Finanshuset-Viborg.
Vi bruger kun én cookie på penly.dk. Den fortæller os, om det er dit første besøg på sitet. Vi følger dig ikke rundt på nettet, og vi sender ikke dine data videre til andre. Læs mere