Skab en god overgang fra fuldtidsarbejde til folkepension

25. november 2023

I mere end 40 år har dit liv været centreret omkring dit arbejde. Det har givet dig identitet, udfordringer og socialt sammenhold. Inden man ved af det, nærmer du dig folkepensionsalderen, og du begynder at spekulere på hvordan du skal trække stikket. I denne artikel vil vi gerne inspirere dig til at overveje dine muligheder, så du får så god en overgang som muligt.


Noget tyder på at overgangen fra arbejde til pension slet ikke er så nem, som man forestiller sig. Psykiatrifonden peger på, at nogle pensionister ligefrem rammes af en livskrise, når de forlader arbejdsmarkedet, fordi meningsfuldheden simpelthen forsvinder. Der findes forskellige muligheder for at skabe en bedre overgang fra fuldtidsarbejde til folkepension.

Forbered dig til din pension

Hvis du står over for pensionering inden for de næste par år, vil vi derfor anbefale at du sætter dig ind i hvilke muligheder din arbejdsplads tilbyder i forhold til at gøre overgangen lettere. Måske er du så heldig at din arbejdsplads tilbyder seniordage – et antal årlige fridage, som du kan benytte dig af. Typisk kan du finde ud af det ved at kigge i medarbejderhåndbogen eller tage fat i en kollega fra personaleafdelingen.

Tag en snak med din leder, og find ud af, hvordan I sikrer en god overgang. Fra din leders synspunkt vil han eller hun formentlig være interesseret i, at du bliver så længe som muligt på arbejdspladsen. Der vil formentlig også være behov for, at I sammen får lagt en plan, der sikrer, at den store viden, du sidder med, ikke går tabt, når du stopper.

Gør overgangen så blid som mulig

Er du en af dem, hvor arbejdet fylder meget og er en stor del af din identitet? Så kan det være en mulighed at gå ned i tid de sidste år for at skabe plads til nye meningsfulde aktiviteter og dermed gøre overgangen så blid som mulig. Overvej hvad der er det rigtige for dig i forhold til om det skal være reduceret arbejdstid hele ugen eller om en eller flere faste fridage i løbet af ugen giver dig bedre mulighed for at starte op på en aktivitet, som du har lyst til at fortsætte med, når du slutter helt med at arbejde.

Nedsat tid og efterløn

Hvis du indbetaler til efterlønsordningen og du har tænkt dig at bruge den, skal du være opmærksom på at der både er et beskæftigelses- og indkomstkrav for at kunne få fuldtidsefterløn. Læs mere om kravene på borger.dk.

Det økonomiske aspekt

Nedsat arbejdstid giver naturligvis mindre i lønposen, men der er visse muligheder for at supplere din løn.

Har du ikke indbetalt til efterløn kan du supplere din nedsatte lønindtægt med pension. Det kalder man delpension. Der er dog en række regler du skal være opmærksom på, for at kunne få delpension. Du skal blandt andet være født før 1959, bo og arbejde i Danmark, have opnået delpensionsalderen og ikke have fået eller kan få efterløn. Læs mere om delpension her.

Alternativt kan du supplere din løn med udbetalinger fra din private pensionsordning – det kræver dog at du har nået udbetalingsalderen.

Hvis du vælger at gå på deltid, skal du være opmærksom på, at du ofte vil gå ned i pensionsindbetalinger. Både dine egne indbetalinger, fordi du tjener mindre. Ofte vil din arbejdsgiver også indbetale mindre. Din opsparing vil derfor ikke blive så stor, som du regner med. Når det er sagt, betyder det ikke lige så meget at gå på deltid i slutningen af 50’erne i forhold til tidligere, da renters rente effekten bliver mindre, jo nærmere du kommer udbetalingsalderen.

Har du et ønske om at blive på arbejdsmarkedet og evt. supplere med delefterløn eller delpension fra egne midler, kan du overveje om det giver mening for dig at udsætte folkepensionsudbetalingerne mod at få en højere udbetaling senere. Det kaldes også at opsætte sin folkepension. Dog skal du være opmærksom på at opsætning af folkepensionen kræver, at du har arbejdet minimum 750 timer om året i det sidste kalenderår.

Der er rigtig mange måder at sammensætte sit arbejdsliv og økonomi på, og det er kun dig der ved, hvad der er rigtigt. I nogle tilfælde ser vi at folk kan gå tidligere på pension, end de regner med endda med et rådighedsbeløb der er stort set uændret.

Har du svært ved at overskue dine muligheder?

Hos Penly hjælper vi mange med at lave de økonomiske beregninger ud fra forskellige livsscenarier. Det kan f.eks. være, at du overvejer at gå på deltid som 59-årig og stoppe med at arbejde som 62-årig eller 64-årig, men ikke kan overskue, hvordan det påvirker din økonomi. Det kan vi svare dig på. Derudover kigger vi på, hvordan du skal spare op i årene op til pension og hvordan du skal planlægge udbetalingerne, så du undgår mest mulig modregning. Kort sagt, vi hjælper dig hele vejen igennem den økonomiske del, så du kan træffe det rigtige valg på et oplyst grundlag. Hos Penly kalder vi det nedsparingsrådgivning, og du læse meget mere om det her.

VIL DU HAVE OVERBLIK OG FLERE PENGE SOM PENSIONIST?

Få lagt en plan for dine udbetalinger, så du får overblik og mest ud af dine penge.



Opnå økonomisk tryghed med en nedsparings-rådgivning og få flere penge til dig selv

Du har sparet op til pension, siden den dag du satte din fod på arbejdsmarkedet. Det ligger så indgroet i os at spare op til pension, så når vi nærmer os den tid, hvor vi skal tage hul på vores opsparinger, oplever mange det som udfordrende. Ydermere er reglerne omkring pension og pensionstillæg komplicerede, hvilket resulterer i, at mange går glip af penge. Simpelthen fordi de bruger pengene i en uhensigtsmæssig rækkefølge.

Læs mere

Sådan fik Tove overblik over pensionsøkonomien med uvildig rådgivning

Nedsparingsrådgivningen har givet mig et super godt overblik og en indre ro. Læs mere om, hvad Tove fik ud af rådgivningen.

Læs mere
John Rosenbaum
Denne artikel er gennemlæst af John Rosenbaum

Finansiel rådgiver hos Penly

John er uddannet merkonom fra Niels Brock og Exam. Assurandør fra Forsikringsakademiet. Han har mere end 30 års erfaring bag sig inden for forsikring og økonomi. John har blandt andet været rådgiver hos Codan, Danica, Pengeministeriet, Arvad Finanshus og Finanshuset-Viborg.


Vi minimerer dit digitale fodspor

Vi bruger kun én cookie på penly.dk. Den fortæller os, om det er dit første besøg på sitet. Vi følger dig ikke rundt på nettet, og vi sender ikke dine data videre til andre. Læs mere