Fra arbejde til pension - hvordan påvirker det økonomien?

Begreberne ‘pension’ og ‘pensionisttilværelse’ er egentlig nogle forældede ord. De stammer fra en tid, hvor arbejdet var det primære - hvor arbejdet definerede det enkelte menneske. Og efter overgang til pensionisttilværelsen, så var man ikke rigtigt noget mere. Andet end altså end ‘forhenværende butiksbestyrer’, eller hvad det nu kunne være - eller slet og ret ‘pensionist’, d.v.s. parkeret i en bås og lidt overflødig.

Vi lader stadig arbejdet farve vores identitet, men der sker så meget andet i vores liv - også efter arbejdet ikke længere er det primære indhold i livet. Med længere forventet levetid og bedre helbred, kan de fleste af os med rette forvente, at have et aktivt liv over mange år efter arbejdskarrieren bragt til ende. Eller også slutter arbejdslivet ikke brat, men tones ned med færre arbejdstimer hen over ugen, og bliver til en overgang til en anden måde at leve på.

Uanset overgangen til den tredje fase i livet, så er der en forventning om, at den periode skal fyldes med positive oplevelser og indhold, der er meningsfyldt. Og det stiller selvfølgelig nogle krav til økonomien.

Men inden vi kommer til det, er et af de store spørgsmål du skal stille dig selv: Hvordan forventer du, at du vil indrette resten af dit liv?

Hvordan vil du bruge din tid?

Ofte bliver dette spørgsmål stillet lidt forkert, og kommer til at handle om kapital-, rate-, og folkepension, udbetalingsrækkefølge og skat m.m. Og det er også vigtige spørgsmål, men start ikke med det teknisk-økonomiske. Start med at du svarer på nogle få, men vigtige spørgsmål om, hvordan du gerne vil leve:

• Vil du blive boende hvor du bor i dag, eller har du brug for noget mindre eller et sted med færre forpligtelser?
• Er der fritidsaktiviteter du vil dyrke mere eller anderledes end du har gjort før? Måske vil du sejle, eller spille golf, eller gå mere i teatret, eller møde gode venner og familie over god mad på nogle anbefalede restauranter? Eller måske vil du bare være i fred og læse en god bog?
• Hvordan ændrer dit transportbehov sig - nu skal du ikke pendle på arbejde, men kræver fritidsaktiviteterne mere end du lige tænker over?
• Og hvor meget vil du rejse, nu da du har tiden til det? Er der steder langt væk på din træskoliste, som du skal se, eller vil du have familien med til Sverige på vandretur?
• Er der andre mål, som du måske ikke umiddelbart har pengene til, men som er vigtige for dig? En stor fest du gerne vil holde, en ny terrasse eller solceller på taget, så du kan gøre noget godt for miljøet, eller hvad det nu kan være?

Vi er alle forskellige, og derfor er det vigtigt at få et billede af, hvordan din livsstil stiller krav til din økonomi, herunder hvordan det påvirker dine budgetposter op eller ned. Det er også vigtigt at overveje, hvordan din livsstil vil ændre sig over den forhåbentligt lange tilværelse, du får som pensionist.

Hvis du deler resten af dit liv op i to faser, så vil du nok dyrke flere fritidsinteresser, være aktiv og f.eks. rejse mere i den første halvdel. Så du skal nok regne med at tilrettelægge en større økonomi i den første halvdel af pensionisttilværelsen.

Brug dine penge i den rigtige rækkefølge

Når du har dannet dig et overblik over dine ønsker og de krav det stiller til din økonomi, kan du dykke mere konkret ned i selve planlægningen af din pensionsøkonomi - og det kan være en god idé at søge lidt hjælp til det. Der er meget at vinde økonomisk ved at planlægge brugen af dine penge rigtigt. Læs mere om i hvilken rækkefølge du skal bruge dine penge i denne artikel.

Skab et godt seniorliv

I øvrigt handler overgangen fra arbejdsliv til seniorliv, om langt mere end økonomi. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 10 råd til at komme godt i gang med seniorlivet, der baserer sig på international forskning.

Sundhedsstyrelsens 10 gode råd til at komme i gang med seniorlivet

• Forbered dig – ikke kun økonomisk
  Forbered dig godt til seniorlivet ved at overveje både økonomiske og personlige aspekter, herunder hvordan du vil tilrettelægge din tid og relationer som pensionist.
• Træf et aktivt valg
  Tag kontrol over overgangen til seniorlivet ved at træffe et bevidst valg om pensionering, selvom omstændigheder kan variere, og sørg for at gøre din pension til et aktivt valg snarere end blot en forventet begivenhed.
• Markér overgangen
  Det er en stor overgang fra arbejde til pension. Det vigtige er ikke, hvad du gør, men at du markerer det på en måde, der passer til dig uanset om det er at rejse, holde en fest eller andet.
• Skab gode vaner
  Brug overgangen til at skabe nye sunde rutiner omkring motion, kost, søvn eller andre ønskede ændringer i livsstilen.
• Vær aktiv
  Engager dig aktivt i livet som senior ved at udforske forskellige interesser, motion, frivilligt arbejde eller skabe nye aktiviteter.
• Gør noget meningsfuldt
  Engagement og at være til gavn for andre kan ofte give livet ny betydning og meningsfuldhed.
• Få dig en hverdagsrytme
  Skab en ny hverdagsrytme efter pensioneringen, idet mange seniorer finder en struktur med faste aktiviteter og aftaler, det gør det lettere at holde sig i gang.
• Husk de sociale relationer
  Dyrk og plej dine sociale relationer efter pensioneringen ved at genoplive venskaber, afstemme forventninger med familie og lave regelmæssige aftaler for at opretholde gode fællesskaber i seniorlivet.
• Læg forestillingerne om seniorer på hylden
  Frigør dig fra stereotyperne om seniorer; den moderne generation af seniorer udfordrer disse forventninger og skaber et anderledes og mere aktivt liv efter pensioneringen, så lad ikke andres eller dine egne forventninger diktere din oplevelse af seniorlivet.
• Skab plads til at have fri
  Tillad dig selv at nyde friheden ved seniorlivet ved at skabe plads til afslapning og fritid, selvom det kan være udfordrende at vænne sig til at have mere tid efter et aktivt arbejdsliv.