Begreberne ‘pension’ og ‘pensionisttilværelse’ er egentlig nogle forældede ord. De stammer fra en tid, hvor arbejdet var det primære - hvor arbejdet definerede det enkelte menneske. Og efter overgang til pensionisttilværelsen, så var man ikke rigtigt noget mere. Andet end altså end ‘forhenværende butiksbestyrer’, eller hvad det nu kunne være - eller slet og ret ‘pensionist’, d.v.s. parkeret i en bås og lidt overflødig.
Vi lader stadig arbejdet farve vores identitet, men der sker så meget andet i vores liv - også efter arbejdet ikke længere er det primære indhold i livet. Med længere forventet levetid og bedre helbred, kan de fleste af os med rette forvente, at have et aktivt liv over mange år efter arbejdskarrieren bragt til ende. Eller også slutter arbejdslivet ikke brat, men tones ned med færre arbejdstimer hen over ugen, og bliver til en overgang til en anden måde at leve på.
Uanset overgangen til den tredje fase i livet, så er der en forventning om, at den periode skal fyldes med positive oplevelser og indhold, der er meningsfyldt. Og det stiller selvfølgelig nogle krav til økonomien.
Men inden vi kommer til det, er et af de store spørgsmål du skal stille dig selv: Hvordan forventer du, at du vil indrette resten af dit liv?