Morten fik hjælp til at optimere sin pension. Vil du også blive klogere på din pension?

21. juni 2021

Når man er ung, føles pension uendeligt langt væk og mange ofrer det ikke meget opmærksomhed. I takt med at man bliver ældre, bliver pension mere og mere interessant. Det var også tilfældet for Morten Schjøtz-Pedersen, som benyttede sig af et digitalt pensionstjek og efterfølgende tog en snak med en uvildig pensionsrådgiver. Rigtig mange kan have glæde af at få kigget deres pension efter i sømmene. Tallene viser nemlig, at vi danskere snyder os selv for utrolig mange penge.


Ifølge Morten Schjøtz-Pedersen er han nået til et sted i sin karriere og livsbane, hvor det er ved at være sidste udkald, hvis han skal ændre noget radikalt ved sin pension. Så for Morten var Penlys PensionsTjek en kærkommen mulighed for at få en validering udefra. Morten arbejder i en bank og vurderer selv, at han har et større kendskab til pension end den gennemsnitlige dansker. Dog kendte Morten ikke Penly.dk i forvejen, men på trods af det, havde han ingen forbehold for at tage det digitale pensionstjek.

Der er rigtig mange penge at hente, hvis du planlægger dine pensionsudbetalinger rigtigt. Hvis du ikke gør det, kan du potentielt gå glip af op mod 88.000 kr. om året i folkepensionstillæg.


"Det digitale pensionstjek tog maks. 5 min. og det var enormt let at gå til", fortæller Morten. Efterfølgende valgte han at tage en snak med den uvildige rådgiver Jørgen Leschly Thorsted og samtalen gav anledning til en snak om, hvordan Morten kan optimere sin økonomi og få mest muligt ud af sin pensionsopsparing. Morten fortæller, at pensionstjekket har bekræftet ham i, at hans pension er på rette vej, og det har givet ham ro. "Jeg kan bestemt anbefale andre at tage et Penly PensionsTjek", siger Morten Schjøtz-Pedersen.

Mange snyder sig selv

Den hyppigste fejlantagelse, som uvildig rådgiver Jørgen Leschly Thorsted møder er, at folk ikke er opmærksomme på, hvordan de offentlige ydelsers samspil med pensionen er.

Der er rigtig mange penge at hente, hvis du planlægger dine pensionsudbetalinger rigtigt. Hvis du ikke gør det, kan du potentielt gå glip af op mod 88.000 kr. om året i folkepensionstillæg i op til 10 år. I nogle tilfælde kan det løses ved at lade ratepensionen blive udbetalt over en længere periode for at minimere modregningen i folkepensionstillægget. Det kræver, at du planlægger efter det.

Sparer du rigtigt op?

Livet igennem har vi fået at vide, at vi skal spare så meget som muligt op til pension. Har du været i dialog med dit pensionsselskab for nylig, har du formentlig også fået at vide, at du roligt kan spare mere op.

Men Jørgen Leschly Thorsted påpeger, at det ikke altid er det rigtige. Ligger du på vippen i forhold til at få folkepensionstillæg, bør du måske spare op i andre opsparingsformer end at sætte mere ind på din pension. Husk på, at når dine penge står på din pension, er de låst til udbetaling til når du går på pension. Det kan være en god idé at have lidt økonomisk fleksibilitet, både før og efter pension. Derfor kan det være en fordel også at spare op i en anden form end udelukkende pension f.eks. i frie midler (investeringer efter skat på en investeringskonto).

Ingen kan vide hvad livet bringer. Hvis du har tilrettelagt et udbetalingsforløb som pensionist, som gør, at du ikke kan komme til penge og du pludselig får brug for det, bliver du uden tvivl frustreret. Mange tænker i det tilfælde, at de har friværdien i huset til uventede udgifter. Men du kan ikke nødvendigvis komme til din friværdi, hvis du er for sent på den. Bankerne tillader ikke lån i friværdien, når du er nået en vis alder.

Derfor bør du lægge en plan, der sikrer dig optimal udbetaling af din egen opsparede pension, og som giver dig et godt overblik over dit økonomiske råderum.

De 6 bedste råd fra den uvildige pensionsrådgiver

Som uvildig pensionsrådgiver møder man mange mennesker med forskellige drømme og forventninger til pensionisttilværelsen. Her får du Jørgen Leschly Thorsteds bedste råd til at få et godt otium:

  1. Er du i den lavere lønklasse, skal du især sikre dig, at du får sparet rigtigt op. Du er nemlig i højrisikogruppen for at blive fuldt modregnet. Det betyder, at du kan gå glip af op mod 88.000 kr. om året i folkepensionstillæg.
  2. Sørg for, at en del af dine penge ikke er låst i pension, så du har økonomisk fleksibilitet, hvis du skulle få brug for det.
  3. Læg en plan for dine pensionsudbetalinger. Der er meget stor forskel på folks livsappetit og dermed også til de økonomiske krav og ønsker. Læg dine pensionsudbetalinger, så de fylder mere de første 10-15 år. Omvendt skal du selvfølgelig også sikre dig, at du ikke løber tør, når du er midt i 70'erne.
  4. Når du lægger din plan, skal du være realistisk om din livssituation og dit helbred. Er du frisk som en havørn, eller er der noget, der peger i retning af, at det kan blive et kort otium? Læg planen og tag en seriøs snak med din partner, så I er afklarede om, hvad I begge vil. Det er ikke den nemmeste snak, men det er nødvendigt.
  5. Har du en drøm om at gå tidligt på pension f.eks. allerede som 60-årig? Så skal du være realistisk omkring det. Læg en plan for, hvad du vil leve af, indtil din private pension eller folkepensionen kommer til udbetaling.
  6. Få evt. hjælp fra en uvildig rådgiver. Pension kan være en jungle at finde rundt i, og der kan være rigtig mange penge at hente ved at tale med en rådgiver. Typisk finder vi 150.000 kr. til 300.000 kr. når vi taler nedsparingsrådgivning. Det er dog oftest fordelt over 20 år, men det er værd at tage med.

Vil du også vide, om du kan få en bedre tilværelse som pensionist?

Start dit Penly PensionsTjek med det samme og tag det første skridt på vejen til en rigere alderdom. Det koster kun din tid.



Vi minimerer dit digitale fodspor

Vi bruger kun én cookie på penly.dk. Den fortæller os, om det er dit første besøg på sitet. Vi følger dig ikke rundt på nettet, og vi sender ikke dine data videre til andre. Læs mere