Det korte svar er: Ja, det kan du godt. Når du nærmer dig pensionsalderen, står du over for beslutningen om, hvordan og hvornår du skal starte udbetalingen af dine ratepensioner. Men det er afgørende at forstå, at der ikke findes én løsning. Det optimale valg afhænger af din individuelle økonomiske situation og dine personlige ønsker for fremtiden.
Pensionssystemet kan virke som en labyrint af valgmuligheder og regler. Som lønmodtager har vi været vant til, at pengene kom ét sted fra. Som pensionist kommer pengene fra mange indtægtskilder som f.eks. folkepension, folkepensionstillæg, ratepension, livrenter, ATP, frie midler mv. De mange indtægtskilder kan gøre det vanskeligt at overskue, hvad den optimale udbetalingsplan er. Det, der passer til naboen, passer ikke nødvendigvis til dig, da alle økonomier er forskellige.
Din ratepension bliver som udgangspunkt udbetalt over 10 år. Men du kan selv vælge, om den skal udbetales på mellem 10 og 30 år. Du skal altså senest starte udbetalingen 10 år før, udbetalingen skal være afsluttet. Det betyder, at hvis du har 60-års-ret på din ratepension, skal du starte udbetaling senest som 80-årig.
Der er mange som ikke aner, at det er muligt at strække sin ratepension. Faktisk er det kun 37 pct. af de danskere, der indbetaler til en ratepension, der kender til den økonomiske gevinst ved at forlænge udbetalingsperioden - se evt. den undersøgelse Epinion har lavet for Sampension.
Udfordringen med at få udbetalt en ratepension på kort tid er, at du risikerer at blive modregnet i folkepensionstillægget. Det betyder helt konkret, at du får mindre i pensionstillæg. Derfor kan det give rigtig god mening, at få lavet en beregning der fortæller dig, hvad der er optimalt i din situation. Pensionstillægget for enlige er 93.400 kr. (2024) årligt, så det kan potentielt være mange penge, du går glip af.
Men hvor meget betyder det egentlig at strække en ratepension? Lad os se på en konkret case.
Michael, 67 år, står over for et valg. Han har forskellige pensionsopsparinger og står over for beslutningen om, hvordan han bedst strukturerer sine udbetalinger.
Michael har en livrente, der giver 55.000 kroner om året, og en ratepension med en depotværdi på cirka 550.000 kroner. Derudover får han 15.000 kroner årligt fra ATP og 3.000 kroner i afkast fra en højrentekonto.
Lad os se på to forskellige scenarier:
Eksempel 1: Udbetaling over 10 år
Michael får ratepensionen udbetalt over 10 år, det vil sige, at hans årlige udbetalinger de første 10 år ser sådan ud:
66.000 kroner (ratepension)
+ 55.000 kroner (livrente)
+ 15.000 kroner (ATP)
+ 3.000 kroner (afkast)
I alt udbetales 139.000 kroner/årligt i 10 år
Han bliver dermed modregnet cirka 14.000 kroner årligt i sit folkepensionstillæg i 10 år, i alt 140.000 kroner.
Eksempel 2: Udbetaling over 25 år
Michael får ratepensionen udbetalt over 25 år, det vil sige, at hans årlige udbetalinger de første 25 år ser sådan ud:
32.000 kroner (ratepension)
+ 55.000 kroner (livrente)
+ 15.000 kroner (ATP)
+ 1.000 kroner (afkast)
I alt udbetales 103.000 kroner/årligt i 25 år
Han bliver dermed modregnet cirka 3.000 kroner årligt i sit folkepensionstillæg i 25 år, i alt 75.000 kroner.
Michael får altså 65.000 kroner ekstra udbetalt i folkepensionstillæg i eksempel 2. Det kan altså svare sig i Michaels tilfælde at strække sin ratepension til 25 år, frem for at få den udbetalt over 10 år.
I eksempel 2 har vi justeret for det gennemsnitlige afkast på frie midler, da Michael i dette eksempel formodes at bruge flere af sine frie midler i den første tid for at have samme forbrugsniveau som i eksempel 1.
I virkeligheden vil forskellen mellem de to scenarier være større, da vi her ikke har taget højde for, at satserne for modregningsgrænser justeres løbende, mens udbetalinger fra ratepension og livrente her forudsættes konstante. Modregningen i eksempel 2 er derfor mindre, hvis vi tager højde for satsregulering.
Vi har alle forskellige økonomiske behov og forventninger til pensionstilværelsen. Derfor anbefaler vi, at du søger rådgivning der kan hjælpe med at navigere i de mange valgmuligheder og strategier, så du får mest ud af dine penge.
Få lagt en plan for dine udbetalinger, så du får overblik og mest ud af dine penge.
Du har sparet op til pension, siden den dag du satte din fod på arbejdsmarkedet. Det ligger så indgroet i os at spare op til pension, så når vi nærmer os den tid, hvor vi skal tage hul på vores opsparinger, oplever mange det som udfordrende. Ydermere er reglerne omkring pension og pensionstillæg komplicerede, hvilket resulterer i, at mange går glip af penge. Simpelthen fordi de bruger pengene i en uhensigtsmæssig rækkefølge.
Læs mere"Det var rart at tale med en uvildig rådgiver om mine muligheder. Lige præcis det, at han var uvildig, gjorde mig tryg fordi han netop er neutral og objektiv." fortæller Birthe.
Læs mere
Finansiel rådgiver hos Penly
John er uddannet merkonom fra Niels Brock og Exam. Assurandør fra Forsikringsakademiet. Han har mere end 30 års erfaring bag sig inden for forsikring og økonomi. John har blandt andet været rådgiver hos Codan, Danica, Pengeministeriet, Arvad Finanshus og Finanshuset-Viborg.
Vi bruger kun én cookie på penly.dk. Den fortæller os, om det er dit første besøg på sitet. Vi følger dig ikke rundt på nettet, og vi sender ikke dine data videre til andre. Læs mere