Pensionsopsparingen er for de fleste den vigtigste opsparing i livet. Ja, pensionslivet ligger måske langt væk. Men de valg du træffer nu, er afgørende for, hvilket seniorliv du får – vi sætter fokus på afkast og risiko på dine pensionsinvesteringer.
De færreste tænker over deres pensionsopsparing i det daglige – og det er faktisk fint. Men det er vigtigt, at du en gang imellem giver din pensionsopsparing lidt fokus. Den bør som din bil have et servicetjek med jævne mellemrum. Og noget af det der er vigtigt at få tjekket, er hvilken risiko du har på dine investeringer.
Vores formue stiger ofte i takt med, at vi bliver ældre. Det skyldes, at der kommer mere og mere ind på pensionsordningen – og hvis du har haft fast ejendom, vil den ofte også have en stigende friværdi (salgsværdi minus restgæld på realkreditlånet).
Når du sparer op til pension, sker det som regel uden, at du lægger mærke til det, fordi opsparingen finder sted før skatten beregnes på lønsedlen. Og de fleste af os tænker heller ikke over, hvor meget eller hvor lidt risiko vi tager.
Hvis du har en mellemindkomst er der god grund til at se, om du har fået sparet for meget sammen. I så fald kan det betyde, at du kan blive modregnet i nogle af de ydelser, du har mulighed for at få. Jørgen L. Thorsted, pensionsrådgiver hos mesttildinpension.dk
Som ung pensionsopsparer, er der så lang tid til pensionistlivet, at det føles helt abstrakt, og måske ikke som noget det er værd at bruge tid på. Men det er netop mens du er ung, at du skal sikre dig, at du har den rette, høje risiko. Risiko er nemlig ikke noget negativt, når vi taler investering. Faktisk er en god, høj risiko afgørende for, at du får et godt afkast.
Som ung kan du sagtens tåle nogle udsving i formuen, fordi der er lang tid til at indhente et negativt udsving under vejs. Og som årene går, vil afkastet samlet set være højt med en højere risiko. Dette er for de fleste tilfældet indtil 5-10 år før pensionstidspunktet. Hvis du kun har fem år til du starter dit nye liv som pensionist, så skal du have skruet ned for risikoen.
Jørgen L. Thorsted, der er uvildig finansiel rådgiver mener det handler det om balance, og udtrykker det på denne måde:
" Vi skal finde balance, og vi skal spørge os selv: hvor lang tid har jeg til at spare op? Når man er ung, skal man løbe al den risiko man kan. Men man kan også være overforsigtig - man skal huske på, at man i den alder, skal være på markederne i mange år. Når vi bliver ældre, skal vi tænke over, at vi indenfor en rimelig tidshorisont skal bruge pengene, og derved ikke kan tolerere en for høj risiko."
Med en lav risikoprofil tæt på pensionen, får vi et mindre afkast. Men til gengæld kan vi regne med at værdien af vores formue ikke falder. Det betyder ikke, at vi skal stoppe med at investere vores penge, heller ikke når vi er gået på pension. Livet som pensionist strækker sig for de fleste over ganske mange år – heldigvis. Og derfor gælder det om at tilrettelægge ikke bare sin opsparing men også sin nedsparing.
Har du både pensionsopsparing og fast ejendom med en høj friværdi, så kan der være en god mulighed for at se på, om du skal ændre i opsparingsmønsteret. Kourosh Rasmussen, CEO i Penly, uddyber:
" Hvis man har et realkreditlån med en belåningsgrad under f.eks. 70-75% af boligens værdi, kan man i nogle tilfælde overveje at gøre lånet afdragsfrit, og bruge de frigjorte penge til at investere yderligere i aktier. Det er særligt relevant, hvis ens pensionspenge er bundet op i et pensionsselskab, som ligger på den konservative side i forhold til ens egen opfattelse af risiko."
Når du som ung pensionsopsparer har fået fastlagt den rette risiko, og din opsparing ligger rigtigt, behøver du ikke at tjekke din opsparing løbende – heller ikke når der er kriser. Det skyldes at der er god tid til, at tilbageslag kan hentes ind igen.
Når du er længere i livet og begynder at nærme dig pensionsalderen, så skal risikoen justeres. Og det er fordi, at udbetalingstidspunktet nærmer sig, og her skal dine investeringer afvikles – og det skal helst ikke ske lige efter et fald i aktiemarkederne.
Det betyder altså, at vi i løbet af vores liv helst skal gå fra høj til lav risikoprofil. Men hvornår skal man tjekke op på, om man har den rette? Jørgen L. Thorsted uddyber:
" Man plejer at sige, at det vigtigste tidspunkt at tjekke tingene på, er ved livsbegivenheder, når vi får børn, nyt job, flytter, bliver gift og så videre. I tiden mellem, behøver vi ikke tjekke alt for meget op på det, heller ikke når der er kriser eller andet - lad være med at gå ind og se på det, og gå i panik. Det skal nok komme igen. Lad dem som har forstand på det, og dem hvori du har lagt dine penge - tage sig af dem. Det er det, de er til for."
Samtidigt understreger Jørgen også, at den risikoprofil du vælger, ud over, at den skal passe med, hvor du er i livet, også skal stemme overens med hvem du er som menneske: " Risikoprofilen har noget at gøre med din alder, men også hvordan du er."
Selv hvis du er i 30’erne og godt kan tåle en høj risikoprofil, så kan det for den enkelte være på bekostning af din egen fred i sindet. Hvis du ligger vågen om natten, eller ikke føler dig tryg ved risikoen, så vil det være en god idé at tage en mindre risiko.
Livsbegivenheder – nyt job, ægteskab, børn, huskøb o.s.v. – er gode lejligheder til at se på pensionsopsparingen og få et servicetjek. Her på Penly hejser vi et flag for dig, hvis det ser ud som om din pension kan trænge til et servicetjek. Men uanset om du bruger vores service, så er det en god idé at tale med din uvildige rådgiver, din bank eller dit pensionsselskab en gang imellem for at se, om din risiko er som den skal være. De har værktøjerne og kan yde den professionelle rådgivning.
Til slut forklarer Jørgen L. Thorsted, hvad du også kan have i tankerne, hvis du er én af dem med en god mellemindkomst:
" Hvis du har en mellemindkomst er der god grund til at se, om du har fået sparet for meget sammen. I så fald kan det betyde, at du kan blive modregnet i nogle af de ydelser, du har mulighed for at få. Det tæller blandt andet: folkepension, folkepension tillæg, ældrecheck, eller boligtilskud. Når du er på vej mod de 60, er det en god idé at få det kigget igennem. Hertil kan du spørge dig selv: Har jeg for lidt? For meget? Passer det? Har jeg noget med helbredet, der kunne indikere, at det bliver et langt otium, altså et kortere arbejdsliv?"
Danske Penly har netop udviklet et digitalt PensionsTjek, som er et nyttigt værktøj til at overvåge din pension. Ved at bruge Penlys PensionsTjek, behøver du kun at investere minimal tid i din overvågning, fordi Penly fortæller dig, hvis der er forhold, du bør se nærmere på.
Vi vil opfordre til, at du tager et Penly PensionsTjek – og derefter tager en snak med din foretrukne finansielle rådgiver. Læs mere om PensionsTjekket her.
Start dit Penly PensionsTjek med det samme og tag det første skridt på vejen til en rigere alderdom.
Vi bruger kun én cookie på penly.dk. Den fortæller os, om det er dit første besøg på sitet. Vi følger dig ikke rundt på nettet, og vi sender ikke dine data videre til andre. Læs mere